Mad og måltider
Vi spiser frokost sammen hver dag kl. 11:00.
Nogle dage er det madder, andre dage - cirka to gange om ugen - får vi varm mad. Vi tager os god tid til måltidet og lader børnene spise i deres eget tempo. Nogle børn skal hurtigt have noget i skrutten og tilbage til legen, andre har brug for tid til at dvæle ved maden og lade sanserne blive stimuleret. Det giver vi tid og rum til. I løbet af dagen bliver der også serveret mellemmåltider for børnene.
Vores måltider er mindst 90% økologiske, og vi tilpasser maden til børnenes alder. Hvis der skal tages hensyn til børn, der af religiøse eller kulturelle årsager har særlige regler eller forbehold i forhold til mad, gør vi selvfølgelig også det.